Lettere at kommentere som virksomhed

En længe ventet funktion på LinkedIn. Endelig kan du vælge, hvem du vil kommentere/like direkte på indlæggene i dit feed. Det er en funktion, der har eksisteret i lang tid og fungerer rigtig godt på Facebook (Like and Comment as…), og nu også på LinkedIn.

Så i stedet for at gå til virksomhedssiden og vælge “se siden som medlem” eller “administratorvisning”, kan du justere det direkte på indlæggene via en dropdown-pil.

Det er vigtigt at “holde tungen lige i munden”, hvis du er administrator for flere virksomhedssider – så du kommenterer/liker fra den rigtige virksomhed.

Denne funktion udrulles løbende og gælder indtil videre kun for webversionen.

Tips! Hvis flere af jer er administratorer på virksomhedens hjemmeside, så lær også jeres kolleger funktionen.